mandag den 21. februar 2011

Hjemme igen

Så er jeg hjemme igen fra Flachau. Jeg kom lørdag aften, og så skulle vi passe underboens hund. Den er bare lækker. I går blev dagen brugt på at hygge med Jeppe, og dagen i dag bliver brugt på at hygge med mig selv (Jeppe er i skole). 




Sidste dag stod jeg på ski. Jeg bliver nødt til at have mindst en dag, hvor jeg virkelig kan tonse. Er jo stadig forholdsvis ny på snowboard. Mine skibukser sprækkede bagpå (tror de blev udsat for for meget belastning, hæhæ), er der nogle der kan jeg trick til en vandtæt syning?

lørdag den 12. februar 2011

Croquis og skiferie

I går havde vi croquis tegning med en højgravid model, som faktisk også er en bekendt. Det var en fantastisk oplevelse, og meget anderledes end når det er "normale" ugravide modeller. 




 Det gik en smule galt med benene, så nu leger jeg bare det er et tæppe..


Lige nu er der 45 minutter til at jeg bliver hentet og så går turen med Billund og derfra til Flachau, Østrig. Vi var der for to år siden, og det er et fedt område og hotellet er super


Billede fundet her
Vi ses om en uge!

onsdag den 9. februar 2011

Nyt gear

Jeg er "kommet" til at bruge penge - igen. Denne gang på en Seawhite skitse bog 25x25 cm. Den skal med mig på skiferie, så jeg kan få skitseret til optagelsesprøven. Og så tror jeg nu også den bliver fyldt med alt muligt andet. 

Snart vil jeg gerne bruge lidt flere penge, jeg egentlig ikke har. Det skal være på denne lampe  som jeg bare har forelsket mig hovedkuls i. Heldigvis kan Jeppe også godt lide den. 







Den er fra Idé Møbler og modellen hedder Hobby, er 180 cm høj og koster 599,-. Lampen vi har nu er kedelig, gammel og grim. Men jeg synes, det er svært at finde gulvlamper, vi har råd til og som samtidig er fede. 





Øv for en kedelig lampe!

tirsdag den 8. februar 2011

Fødselsdagsgave-pude

Til min mors fødselsdag i november broderede jeg en pude til hende. En farveglad, lækker pude. Dengang fik jeg ikke taget noget billede af den, men nu huskede jeg det, da jeg var derude i aften. 



Og så se lige den her ensomme cykel, der står i Brammersgade


På skiltet står der "Hvem ejer mig?". Jeg ville ønske at jeg kunne sige "mig". Hvis det er din, så skynd dig at hente den, før den bliver smidt til storskrald!

Uglepude

Så har jeg fået lavet endnu en pude, denne gang til min moster. Jeg har broderet uglen i uldgarn (som altid). Det lilla stof er indisk bomuld. Nu håber jeg bare hun kan lide den :)

 


 Den grønne pude skal snart skiftes ud, måske til en lilla eller orange.




Detalje ved lynlåsen. Har foldet noget bånd om stoffet, før jeg syede lynlåsen i. Faktisk noget bånd jeg har fået af min moster
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...