søndag den 24. april 2011

Pip pip

Jeg lever endnu, bare lige hvis nogen var blevet bekymret! Har haft ret travlt, og vi har jo boet hos min mor under renoveringen af badeværelset, så det er ikke blevet til så meget med det her bloggeri. Men badeværelset er næsten færdigt! Vi har brugt ferien på at spartle, spartle og spartle og så har vi malet i dag. Det bliver bare knald godt! Vi mangler stadig at få sat vask, brusearrangement og alle småtingene op. Det gør håndværkerne i næste uge, og forhåbentligt gør de det hurtigt (ja, jeg drømmer!). 



Vi har også fået bestilt tapet til den nye væg i soveværelset. Det er fra engelske Sanderson. Jeg er totalt tosset med det, og heldigvis kan Jeppe også lide det! Han har ellers nedstemt ethvert tapet, jeg har vist ham (heldigvis, for så brugte jeg længere tid, og fandt det her!). Vi har købt noget maling i den røde farve som på den her udgave af tapetet, og indhakkene under vores vindue skal males i den farve. Så skal jeg også have malet en gammel ramme fra min morfar, sådan en guld en med masser krummelurer, og lavet den til en opslagstavle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Yay! Jeg er vild med kommentarer. Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...