lørdag den 27. august 2011

Det der med en photochallange, er ikke så skide sjovt, når man ikke kan finde sit kabel til at overføre billeder med. Derfor må i altså lige undvære. De kommer ligeså stille, når jeg har fundet kablet.

I mens kan jeg lige lave lidt status opdatering. Starter officielt på Arkitektskolen i Århus på torsdag, men der er intro dag søndag og rustur mandag til onsdag. Jeg er pisse nervøs, spændt, glad, genert og en masse andre ting. Jeppe er taget til England for at se fodbold. Han kommer hjem mandag, efter jeg er taget af sted, så tuller rundt her hjemme alene, og får ordnet de sidste ting. Burde skrive en liste, det virker så uoverskueligt nu.

Som sagt er min far i gang med at bygge Marina House på Pier 4 i det der hedder De Bynære Havnearealer. De skal altså snart til at finde et lidt smartere navn til det område. Det lyder bare for dumt det andet. Nå men når ens far bygger, så kan det jo være man måske har mulighed for at få en super fed lejlighed. Når jeg siger man, så mener jeg vi, og når jeg siger måske, så mener jeg ja. Så hvis vi kan få aftalt en husleje vi har råd til, så flytter vi til januar. Hvis det bliver for dyrt, så overvejer han bare at leje en ud, indtil vi har råd til at betale. Vi er stadig en smule i tvivl, om vi rent faktisk vil ned og bo i et område, hvor der går nogle år, før det bliver rigtigt fedt, nu når vi er vant til at bo i et område med så meget sjæl og charme. Men se det lige:

















Der er to typer, hvor den ene har en altan på "sølle" 15 kvm (vores er 3 kvm) og en hvor altanen er, hold nu fast, 30 kvm! Der er udsigt over by, skov, hav og lystbådhavn, og så ligger det tæt på min skole. OG jeg ville få et af værelserne til "arbejdsrum". Eller kontor/arbejdsrum, men stadig. Det ville bare være fantastisk. Når det lyner og tordner, som det gør nu, kunne man stille sig op på den 150 kvm store tagterrasse, så ville man da kunne se nogle lyn!

Undskyld for det lange indlæg (det kunne være meget længere endnu, hvis jeg begyndte at tale om de negative ting ved at flytte derned, men det synes jeg ikke rigtigt er nødvendigt). Hav en dejlig weekend :)

2 kommentarer:

  1. Waw, ser super lækkert ud, og hvilken udsigt!!

    Kh Lone

    SvarSlet
  2. Ja udsigten er helt fantastisk! Og det aller bedste er at den heller ikke bliver "ødelagt" af andre bygninger i fremtiden :) Klem Pernille

    SvarSlet

Yay! Jeg er vild med kommentarer. Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...