søndag den 26. januar 2014

Rombetæppe i Hverdagsuld

Der er rigtigt mange der er i gang med mit rombetæppe hæklet i Peruvian Highland Wool. I Peruvian bliver tæppet rigtigt tykt og lækkert, men for at være helt ærlig, også ret dyrt (selvom jeg jo synes det er alle pengene værd, når det er færdigt).

Derfor har jeg hæklet lidt prøveromber i Tusindfryds Hverdagsuld. I hverdagsulden bliver tæppet tyndere og mere luftigt, men stadig møglækkert.

 (Jeg ser nu at jeg har taget billeder af "fastmaske bagsiden", pinligt ;-) )

Opskriften på tæppet findes her: rombetæppeopskrift. Dog skal du blive ved med at tage ud til du har 24 masker (mellem række 21 og 22) og derefter tage ind. Du skal bruge en nål 4,5.

Romberne måler 12x21 cm fra spids til spids.

I stedet for 13 nøgler af hver farve, skal du kun bruge 9 nøgler af hver farve. Dvs. 27 nøgler til et tæppe magen til det originale på 120x180 cm.


Farverne er:

Sorbet Coral no. 15, Pudder no. 13 og Sart rosa no. 11
Marine no. 25, Støvet midnatsblå no. 23 og Lys blå no. 19
Sort no. 10, Mellem grå no. 07 og Råhvid no. 02

Hvis du er i Aarhus, kan garnet købes og prøvelappen mærkes hos Yarnfreak

torsdag den 23. januar 2014

GIVE AWAY: Maries Idéer

I mandags udkom det nye DIY-magasin Maries Idéer. Jeg har fået lov til at få et årsabonnement, og sørme om jeg ikke også har fået et til at udlodde til en af Jer! Jeg har endnu ikke set bladet, men du kan bladre lidt i det lige her




For at deltage skal du blot skrive en kommentar herunder! Jeg trækker en vinder søndag d. 2. marts. 

Vinderen blev Monica Mark, som har fået direkte besked! Stort tillykke
 

Hakke workshops i København!


Jeg har endelig fået planlagt to hakkeworkshops hos Tusindfryd CPH!

Hold 1: 3. marts kl. 14-17


Hold 2: 3. marts kl. 18-21


TusindfrydCPH, Petersborgvej 3, 2100 København Ø


Pris: 300 kr.







Hakning (eller tunesisk hækling) er en mellemting mellem strik og hækling. Hakning er ideelt til puder, plaider, halstørklæder ol. På workshoppen vil du lære de mest grundlæggende masker og små fifs til at få en lækker finish.  


Du kan booke en plads ved at skrive til mig på kontakt@pescno.dk. Betaling kan ske ved bankoverførsel eller MobilePay. Du er først sikret en plads, når jeg har modtaget betalingen. Der er i alt 7 pladser på hvert hold. Du må gerne booke mere end en.


Hakkenåle og garn kan købes i butikken. Du kan købe et startkit med 1 nøgle af Tusindfryds Hverdagsuld, en nål i passende størrelse og en wire til 90 kr.


Hakning er ikke svært, dog skal du kunne de basale hækleteknikker, som luftmasker og fastmasker.


Har du spørgsmål til workshoppen er du velkommen til at skrive på kontakt@pescno.dk


Glæd dig til en hyggelig aften i selskab med andre garntosser!




søndag den 12. januar 2014

Hakket halstørklæde til salg

Jeg har hakket det her super lækre halstørklæde, men må erkende at jeg har for mange halsbeklædningsdele og for lidt tid til at gå med dem alle. Derfor ryger dette hakkede halstørklæde til salg!

Det er hakket / tunesisk hæklet i lækkert garn med 80% alpaca og 20% silke, så det er altså blødt som i RIGTIGT blødt.


Bredde: ca. 21 cm. Længde: ca. 260 cm. 
Pris: 500 kr. inkl. porto.
Skriv til mig, hvis det skal være dit på: kontakt@pescno.dk
SOLGT




Til dig der vil hakke selv: Jeg har brugt nål nr. 7 og 7 nøgler á 50g af Austermann Alpaca Silk

onsdag den 8. januar 2014

Hakkede puder

Et lille udsnit af de mange hakkede / tunesisk hæklede puder jeg efterhånden har lavet. 


 Denne er hakket i Kauni på nål 5 og er lavet til sødeste Camilla / My:minMy


 Disse to er også hakket i Kauni på nål 5.


Jeg har hakket de her tre puder til Yarnfreak. De er stadig at finde i butikken, hvis man vil mærke. Den pinke er i Kauni, den grønne i Peruvian og den lakse-koral-agtige i Sirri vikingegarn.


To puder i samme mønster, men forskellige farver. Den forreste er hakket til Heidi / Mig&Maya

mandag den 6. januar 2014

iPad mini sleeves

Kort før jul blev jeg færdige med disse to iPad mini sleeves. Jeg lavede dem til Heidis to døtre, som efter sigende blev rigtig glade. Meeeen mon ikke de blev en smule mere glad for de to iPads?! ;-)


Jeg har hæklet dem i Peruvian på en nål 4. Jeg har slået 30 masker op.

lørdag den 4. januar 2014

Godt nytår!

En lille nytårshilsen fra mig! Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og så glæder jeg mig til at "blogges" ved i 2014. 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...