torsdag den 26. maj 2011

Bytte

Jeg har byttet med Jane, der har bloggen Brilleting. Hun skal i gang med et hemmeligt projekt, der involverer æbler. Hun får:


5x æbler + hemmelig ekstra gave

Jeg får: 


Årh manner, jeg glæder mig! Synes de er super skønne :D

onsdag den 25. maj 2011

Aarhus jeg elsker dig!

 Aarhus fra den side jeg kender bedst! 

Ville dræbe for at bo i ARoS med den her udsigt! Puha. 

Synes det er utroligt spændende med den nye bydel på havnen. Marina House, som er under opførelse her, er min fars projekt.

Man kan læse mere om hele De Bynære Havnearealer, som det så smukt hedder, lige her

lørdag den 21. maj 2011

Weekendsindkøb

Vi var ude på kræmmermarkedet på Tangkrogen i går. Synes egentlig ikke rigtigt at der var så mange ting. Vi kom i hvert fald kun hjem med to ting, en gammel Carlsberg ølkasse og en dåse som jeg har ledt efter i noget tid faktisk. Jeppes forældre har den, og jeg ELSKER den simpelthen. Nu har jeg min egen :)


 Det blå dørslag købte vi ved et privat loppemarked i en baggård ved Frederiksallé.


Og så har vi også fået købt den lille Raadvad kasserolle! Den er bare så fin, og passer helt perfekt til at smelte chokolade, smør og andre små ting. Den passer ret godt til min nye dåse, ikke?


Altan makeover

Jeg har droppet at hænge tallerkenrækken op i køkkenet. Det kommer simpelthen ikke til at fungere. Den har for få hylder til for mange kogebøger. Så nu har jeg bestemt bare at købe 2-3 gallerihylder , hænge dem op og ligesom male en farvet ramme omkring dem. Tallerkenrækken kommer så ud på altanen, som er i gang med at få extreme home make over ala Pernille.




Meget sørgelig, kedelig og tom. Snart er den smuk, grå og fyldt med blomster! Læg mærke til ny smuk Weber Smokey Joe i front (på tilbud i Imerco til 399,-) og gammel, dårlig, rusten Fyrkat i baggrunden.

fredag den 20. maj 2011

Sørgeligt salg

Jeg har besluttet at sælge min bas + forstærker. Det er meget sørgmodigt, men jeg får simpelthen ikke spillet på den. Jeg er også i gang med at overveje om min super fede guitar også burde komme videre til en, der rent faktisk ville få den brugt! Det drejer sig om en Ibanez GSR 2000 bas og en Orange Crush 20B. Hvis nogle er interesserede, må i gerne skrive en kommentar :) Begge dele er i rigtig god stand, og det er nogle gode begynder/letøvede instrumenter.



Billede lånt her


Billede lånt her

Forstærkeren er smuk i min øjne! Det gør det bare endnu sværere at skille sig af med den :(
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...