onsdag den 23. maj 2012

Mini altanen

Vi har to altaner. En mini og en lille. Den ene, mini, er i forbindelse med køkkenet. Den anden i stuen. Jeg har forsøgt at plante en masse ting på den mini, så den bliver en slags nyttehave. Den lille skal bare være fyldt med blomster. Indtil videre går det ret godt med mini altanen. Der dufter fantastisk af krydderurter og jord, og ret skønt ser det også ud:





 






Vuf!

Dagen i dag har jeg brugt i selskab med ham her. Vi har kigget på basket bold på Skt. Anna gade, og gået rundt i det dejlige vejr.






Han er min lånehund, pisse dejlig og snotdum.

søndag den 20. maj 2012

Creative Space

Min mor og jeg har været et smut i København her i Kristihimmelfartsferien, og turen gik torsdag forbi Creative Space på Gammel Kongevej. Creative Space er en café, hvor man kan komme og male på lertøj, mens man får en kop kaffe. Der er helt vildt hyggeligt, personalet er bare så sødt, og konceptet er hel kanon, da man kan prøve en masse af, uden at skulle investere i maling i dyre domme. Jeg lavede 2 kakler 20x20 cm og min mor lavede en stor skål.
Vi endte med at være der 7½ time (og slog faktisk rekorden i længst tid). Vejret var ikke så godt og vi hyggede os rigtigt meget, så vi så ingen grund til at forlade caféen. Derfor blev vi jo nødt til at male på noget mere, og det blev til en kop og en espressokop. Nu glæder jeg mig bare til det er brændt, og til at min svigerinde fragter det fra København til Århus.
 Billedstorm følger:

 
Det ser lidt fesent ud i farverne, men når det bliver brændt, bliver det super flot. I brændingen forsvinder blyantstregerne også.




 Her forsvinder blyantstregerne også. 

En masse kakler pynter på væggen

 Der er pensler i alle afskygninger...

 ...og farver!



 Vi er kommet på tavlen bag disken

Frugten af vores arbejde. Nu skal det bare brændes!


tirsdag den 8. maj 2012

Bytte bytte købmand

Jeg har jo byttet to hængekurve med Didde-Louise, for en stor bunke stof. Jeg modtog stoffet i dag, og det er bare SÅ lækkert! Der er meget mere end jeg regnede med, så jeg er bare super glad. Se lige hvor skønt det er:








Jeg tror måske det skal trylles om til nogle puder til altanen

Hæklet brødkurv opskrift

Jeg har hæklet en brødkurv i zpagettiresterne fra hængekurvene. Garnet er som altid, købt hos min garnpusher Camilla, der har butikken Yarnfreak, som ligger en spytklat fra vores lejlighed.








Her følger lige opskriften. Det er min første, så ris og ros modtages gerne!
Kurven er ca. 20 cm i diameter og 5 cm høj, men den kan selvfølgelig både laves med større/mindre diameter og højere/lavere sider.

Det kan være en god idé at forskyde udtagningerne lidt. Det gøres ved at hækle et par fm før omgangen begyndes. På den måde undgår man at kurven bliver sekskantet. I stedet bliver den pæn og rund. 

Start med en magic ring
1. omg: 1 lm, 6 fm i ring (6)
2. omg: "2 fm i hver m" (12)
3. omg: "2 fm, 2 fm i næste m" (18)
4. omg: "3 fm, 2 fm i næste m" (24)
5. omg: "4 fm, 2 fm i næste m" (30)
6. omg: "5 fm, 2 fm i næste m" (36)
7. omg: "6 fm, 2 fm i næste m" (42)
8. omg: "7 fm, 2 fm i næste m" (48)
9. omg: "fm i bagerste led" (48)
10. omg: "fm i hver m i begge led" (48)
Gentag 10. omg. indtil ønskede højde er nået. Jeg har hæklet 3 omgange.

Håber opskriften kan bruges!  Hvis du er i tvivl om noget, så bare spørg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...