søndag den 24. oktober 2010

Hjemme igen

Så er jeg hjemme fra Barcelona (eller jeg kom hjem torsdag, men skulle lige have mine Jeppe-depoter fyldt op). Barcelona er en fantastisk by, selvom vi ikke nåede at se så meget. Vi var der jo kun 1 hel dag, såårh. Men jeg nåede da at få shoppet lidt: En Desigual, som jeg knuselsker (jeg lægger nogle billeder af den op imorgen, der er for mørkt nu) og et par lækre mørkebrune læderstøvler MED foer. Super lækre og varme. 

Vi var ude og se fodbold, Barcelona-FCK, onsdag aften. MEGA fed oplevelse. Der var 75.852 tilskuere, og når man er vant til NRGi Park her i Århus, så er det godt nok mange mennesker (det er det vel egentlig alligevel). Stadionet har plads til 99.000 tilskuere, og vi sad på 6. række, fantastisk! 
Onsdag formiddag gik jeg rundt i byen lidt alene, min far og lillebror ville ud og købe fodboldtrøjer :) Jeg er fascineret af hvor rent der er. Det er jo en stor by, og bare lille Århus har problemer med skrald, men Barcelona hverken lugter eller ser beskidt ud. Jeg fandt den fedeste butik med stof, købte også lidt med hjem. Og se så lige her, hvad der hang på væggen


Jeg synes det er fantastisk flot, og sikke et arbejde. 


Vi var også inde på markedet der ligger på Ramblaen. Jeg kan dæme ikke huske hvad det hedder lige nu, det kommer nok lige pludselig. Der er fyldt med frugt, kød, slik, brød, mad, svampe og alt muligt andet. Farverne derinde er virkelig vidunderlige. 


Nåja, og vejret var fantastisk! I solen kunne man gå rundt i t-shirt, og så bare med en tynd trøje over i skyggen. Jeg havde slæbt min store vinterjakke med og havde kun støvler med. Jeg havde det en smule varmt ;) 

Jeg fik også hæklet rigtigt meget på mit halsterklæde (som jo ikke passer til min nye jakke, altså), men jeg er nu glad for at være hjemme sammen med Jeppe. Jeg synes 2 ugers adskillelse er lang tid :) 
Ha' en fortsat god søndag aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Yay! Jeg er vild med kommentarer. Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...