søndag den 15. maj 2011

Award

Hov, jamen jeg har da også fået en award! Har først opdaget det nu. Den kommer fra Helene med bloggen Når genbrug bliver guld. Når man får denne award, skal man dele 7 ting om sig selv. Da jeg ikke har været særligt personlig herinde, er det jo ret let. 

1. Et af mine største og ældste ønsker er at få en hund. Min mor er allergiker, så de eneste dyr jeg har haft, er kaniner (som alle er døde på de mest makabre måder! :(  ). Jeg er egentlig også selv allergiker og Jeppe ditto, men HELDIGVIS kan vi tåle pudler, og vi skal faktisk have en. Snart. Sådan rigtigt snart. Faktisk nu til sommer hvis alt går efter planen! Hurra!

2. Mine forældre er skilt, jeg har en lille lillebror på 11 og en ikke så stor storebror på 24. Min far er kæreste med Lorte-Dorthe (hans forhenværende sekretær) og min mor er kæreste med Morten, som er helt fantastisk. Derigennem har jeg fået to bonus søskende, Cecilie og Tobias som er 23 og 26 (tror jeg).

3. Jeg elsker Aarhus (men HADER at det hedder Aarhus nu), og jeg kan ikke forestille mig at flytte ret langt væk. Det er der jo heller ingen grund til de næste 5-6 år, mens vi læser her.

4. Jeg er kæreste med Jeppe. Det har jeg været i 4 år snart. Vi gik i klasse sammen på HTX, og har været sammen stort set hver dag siden. Det længste stykke tid vi har været adskilt, var da Jeppe var i Kina i 2 uger. Det var hårdt, og han skal et halvt år til Tyskland til vinter! Godt man har en hund til den tid 

5. Jeg har mange fordomme om folk og ting, men jeg lader det aldrig komme til udtryk overfor de involverede. Noget af det bedste jeg ved, er, når mine fordomme bliver gjort til skamme!

6. Jeg elsker at skrive to-do-lister, ønskelister, indkøbslister, etc., men jeg er et kæmpe rodehoved! 

7. Jeg har ikke haft en livslang drøm om at blive arkitekt, faktisk fandt jeg først ud af det halvvejs gennem 2.g., men jeg kan ikke forestille mig nogen anden uddannelse, jeg har lyst til at tage. Jeg håber edderbankenemig at jeg kommer ind! 

Det var syv lange ting om mig. Jeg tror vidst at den her award har været godt omkring (i hvert fald på stort set alle de blogs jeg følger), men hvis du mangler den, så sig lige til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Yay! Jeg er vild med kommentarer. Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...