Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

fredag den 17. april 2015

Hakket halstørklæde i Semilla - Opskrift


Min far har lige haft fødselsdag og han ønskede sig et nyt halstørklæde (YAY!), så jeg har været i gang med det her. Det er ikke lige sæson for rimeligt tykke uld halstørklæder, men det bliver jo - heldigvis - vinter igen.

Garn: Semilla fra BC garn. Et nøgle af farverne: 126, 129, 01, 127, 114 og 107
Der bruges et helt nøgle af den blå, 114. De resterende farver er der ca. 15 g tilbage af, så man kan lave det længere uden at købe mere garn.

Nål 8 med 40 cm wire (eller længere, det er ikke så vigtigt)

Mål: 20 x 215 cm

Fasthed: 10 x 10 cm = 20 m x 15 r

Det blå er hakket i rib, dvs. *1 ret, 1 vrang*. Venstre kantmaske laves altid ret.
De melerede striber i resten af halstørklædet kommer ved at man skifter farve både i højre og venstre side, således:

Opsaml i farve 1, mask af i farve 2, saml op i farve 3, mask af i farve 4, saml op i farve 5, mask af i farve 1, osv.

Tjek min guide til hakning ud her

Opskrift

1. Slå 41 lm op med blå, 114.
2. Hak 30 rækker rib = 20 cm. Første m hakkes vrang, sidste m hakkes ret
3. Hak 175 cm melerede striber efter beskrivelsen.
4. Hak 1 række ret i blå 114.
4. Hak 30 rækker rib = 20 cm. Første m hakkes vrang, sidste m hakkes ret
5. Luk af med kædemasker. 



 Her ses retten øverst og vrangen, som jeg synes er ligeså fin, nederst. 


Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

søndag den 25. august 2013

Rombetæppet UPDATED

Jeg får rigtigt mange spørgsmål angående mit hæklede rombetæppe, så nu tænkte jeg lige at give opskriften og beskrivelsen en opdatering.


Garn: Peruvian Highland Wool fra Yarnfreak i farverne: sort, råhvid og mørk grå melange og No. 1 akryl garn i farven neonkoral
Forbrug: 13 nøgler á 50g af hver farve, i alt 39 nøgler og en rest garn til kanten (gerne i en kontrast farve)
Nål: str. 6
Størrelse: 120x180 cm
Rombe størrelse: 12x21 cm fra spids til spids
Teknikker/masker: Der bruges fastmasker til hele tæppet og ind - og udtagninger. Instruktionsvideo til indtagninger/sammenhækling af to masker og Instruktionsvideo til udtagninger/2 masker i en maske

Antal romber:
Hele sorte: 49
Hele hvide: 50
Hele grå: 40
Halve grå, til siderne: 8
Halve grå, til bund/top:  10
Kvarte grå: 2


Opskrifter (tallet i ( ) angiver, hvor mange m der er på rækken):

Hele romber (49/50/40 stk.):



1. række: 2 lm
2. række: 1 fm i første lm, 1 lm til at vende på
3. række: 2 fm i m, 1 lm til at vende på
4. række: 1 fm, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på
5. række: 1 fm i de næste 2 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (4m)
6. række: 1 fm i de næste 3 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (5m)
7. række: 1 fm i de næste 4 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (6m)
8. række: 1 fm i de næste 5 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (7m)
9. række: 1 fm i de næste 6 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (8m)
10. række: 1 fm i de næste 7 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (9m)
11. række: 1 fm i de næste 8 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (10m)
12. række: 1 fm i de næste 9 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (11m)
13. række: 1 fm i de næste 10 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (12m)
14. række: 1 fm i de næste 11 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (13m)
15. række: 1 fm i de næste 12 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (14m)
16. række: 1 fm i de næste 13 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (15m)
17. række: 1 fm i de næste 14 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (16m)
18. række: 1 fm i de næste 15 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (17m)
19. række: 1 fm i de næste 16 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (18m)
20. række: 1 fm i de næste 17 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (19m)
21. række: 1 fm i de næste 18 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (20m)
22. række: 1 fm i de næste 18 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (19m)
23. række: 1 fm i de næste 17 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (18m)
24. række: 1 fm i de næste 16 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (17m)
25. række: 1 fm i de næste 15 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (16m)
26. række: 1 fm i de næste 14 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (15m)
27. række: 1 fm i de næste 13 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (14m)
28. række: 1 fm i de næste 12 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (13m)
29. række: 1 fm i de næste 11 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (12m)
30. række: 1 fm i de næste 10 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (11m)
31. række: 1 fm i de næste 9 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (10m)
32. række: 1 fm i de næste 8 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (9m)
33. række: 1 fm i de næste 7 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (8m)
34. række: 1 fm i de næste 6 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (7m)
35. række: 1 fm i de næste 5 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (6m)
36. række: 1 fm i de næste 4 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (5m)
37. række: 1 fm i de næste 3 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (4m)
38. række: 1 fm i de næste 2 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (3m)
39. række: 1 fm, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (2m)
40. række: Hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (1m)
41. række: 1fm, bryd garnet og luk af


Sagt mere simpelt: tag 1m ud i slutningen af hver række, indtil du har 20 m, tag herefter 1m ind i slutningen af hver række.

Halve romber, til siderne (8 stk.):

Hækl som hele romber til og med 21. række.

Halve romber, til top/bund (rækker med fed = ud - og indtagningsrækker) (10 stk.): 



1. række: 2 lm
2. række: 1 fm i første lm, 1 lm til at vende på (1m)
3. række: 1 fm i første m, 1 lm til at vende på (1m)
4. række: 2fm i første m, 1 lm til at vende på (2m)
5. række: 1 fm i første m, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (3m)
6. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (3m)
7. række: 1 fm i de næste 2 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (4)
8. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (4m)
9. række: 1 fm i de næste 3 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (5)
10. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (5m)
11. række: 1 fm i de næste 4 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (6)
12. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (6m)
13. række: 1 fm i de næste 5 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (7)
14. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (7m)
15. række: 1 fm i de næste 6 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (8)
16. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (8m)
17. række: 1 fm i de næste 7 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (9)
18. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (9m)
19. række: 1 fm i de næste 8 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (10)
20. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (10m)
21. række: 1 fm i de næste 9 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (11)
22. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (11m)
23. række: 1 fm i de næste 9 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (10m)
24. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (10m)
25. række: 1 fm i de næste 8 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (9m)
26. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (9m)
27. række: 1 fm i de næste 7 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (8m)
28. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (8m)
29. række: 1 fm i de næste 6 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (7m)
30. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (7m)
31. række: 1 fm i de næste 5 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (6m)
32. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (6m)
33. række: 1 fm i de næste 4 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (5m)
34. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (5m)
35. række: 1 fm i de næste 3 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (4m)
36. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (4m)
37. række: 1 fm i de næste 2 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (3m)
38. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (3m)
39. række: 1 fm, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (2m)
40. række: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (2m)
41. række: hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (1m)
42. række: 1 fm, bryd garnet og luk af


Kvarte romber til hjørner (2 stk.):

Hækl som halve romber til top/bund til og med 22. række

Sammensyning:

Når alle romberne er hæklet, syes romberne sammen med noget tyndere gråt garn. Der bruges madrassting til at sy romberne sammen. Jeg stikker ned i de små "bump" der er, og ikke i hullerne.

Kant:

Kanten hækles af fastmasker. Start et vilkårligt sted på en af siderne. Stik i en maske og lav en lm. Herefter hækles 1 fm i hver m på siderne. I top og bund er det lidt en vurderingssag, hvor tit man skal lave en fm. Når du er nået hele vejen rundt, laver du en km i den først fm, bryder garnet og hæfter enden.
_____________________________________________________________________________________________

Det gamle indlæg kan ses her

Tæppet kan også hækles i Tusindfryds Hverdagsuld. Se mere i indlægget her. 

søndag den 14. juli 2013

Hakke GUIDE

Nu er den længe ventede DIY på hakning / tunesisk hækling klar.

Ved tunesisk hækling arbejder man i række af to. Fra højre mod venstre er det "opsamlingsrækker" og fra venstre mod højre er det "afmaskingsrækker". Arbejdet skal altid vende med retten mod dig selv når du hakker. Altså IKKE som ved hækling, hvor man vender arbejdet for hver række.

Nålstørrelse afhænger meget af hvad du vil hækle, men som en tommelfingerregel kan man sige, at du skal gå et par nålstørrelser op i forhold til, hvad der står på garnet. Når jeg hakker tæpper og puder går jeg to størrelser op, men ved små punge ol. hakker jeg med samme størrelse, som der står på garnet.  

Jeg bruger Knit Pro systemet med wires man kan skrue på nålene.

Her hækler jeg i Peruvian Highland Wool og bruger en nål 7. Både garn og nåle kan købes hos Yarnfreak.


1. Start med at slå X antal luftmasker op på samme måde som ved normal hækling.


2. Nu skal du samle masker op på "opsamlingsrækken". Dette gøres ved at stikke ned i det små "bumper" på bagsiden, slå om og træk snoren i gennem "bumpen". Du skal altså hele tiden øge antallet af masker på nålen.


3. Når du er kommet helt til venstre, skulle det gerne så sådan ud


4. Nu skal du i gang med "afmaskningsrækken". Start med at slå om og trække i gennem den første maske på nålen. Det er kun den første maske, hvor der trækkes i gennem en.


5. Slå om igen og træk i gennem de to næste masker på nålen. Fortsæt med at trække i gennem to ad gangen indtil du er nået til enden.


6. Så skulle det gerne så således ud.


7. Nu er du kommet til "opsamlingsrækken" igen. Her stikker du nålen BAGVED den forreste lodrette maske (den pilen peger på), men FORAN den bagerste lodrette maske. Altså igennem de to lodrette masker.


8. Slå om og træk snoren i mellem de to lodrette masker, og lad den blive på nålen. Fortsæt med dette indtil du er nået til enden.

Så starter du fra pkt. 4 med skiftevis "afmaskningsrække" og "opsamlingsrække", og flere ben er der ikke i det. Man kan meget let lave fede effekter med forskellige farver og mønstre. Her viser jeg lige to måder at lave striber på.


 

"Normale" striber: Når du er nået til kun at have to masker på nålen på "afmaskningsrækken", trækker du den nye farve (her hvid) igennem de to sidste masker. Så laver du en "opsamlingsrække" og en "afmaskningsrække" med hvid, og skifter til blå på samme måde som du skiftede til hvid. På denne måde får de "normale" striber.
"Melerede" striber: I stedet for at skifte farve i slutningen af "afmaskingsrækken", altså i højre side, skifter du farve i slutningen af "opsamlingsrækken", altså i venstre side. Herefter laver du en "afmaskningsrække" og en "opsamlingsrække" med hvid, og skifter til blå i venstre side. Så får man de fineste melerede striber, som gør det muligt at lade farverne glide ind i hinanden.


To slags striber.


 9. Aflukning: Du lukker af på den sidste "opsamlingsrække". Stik nålen mellem de to lodrette masker, slå om og træk gennem de to masker på nålen. Du skal altså IKKE samle masker op, men blot lukke dem af. Vær opmærksom på ikke at lukke for stramt af


10. Bryd garnet og træk i gennem den sidste masker, hæft ender og så er du faktisk færdig.

En guide til perfekte venstre kanter kan findes hos Yarnfreak.

tirsdag den 9. april 2013

Anne Nowak workshop

I weekenden var jeg til Anne Nowak workshop med de to fantastiske søstre Tina og Heidi//OhDeer. Det er en af de fedeste lørdage jeg længe har haft, og jeg er stadig hel høj på oplevelsen. Overvejer du at tage af sted? Så GØR det! Lige nu, hurtig hurtig! Her følger lige en masse stemningsbilleder fra selve dagen, og så laver jeg snart et indlæg med, hvad jeg har trykt, og hvad det skal bruges til.



 

#1 - Annes fantastiske moodboard
#2 - To koncentrerede søstre
#3 - Overheads
#4 - Rammerne bliver fremkaldt
#5 - Massevis af farver
#6 - Der blandes farve//Rammerne vaskes
#7 - Rammerne tørrer
#8 - Tinas første tryk under opsyn af Anne
#9 - Heidis første tryk
#10 - Mit første tryk, som blev ganske vellykket
#11 - Farven påføres

tirsdag den 4. december 2012

Hæklede juletræer

Jeg vil lige dele et link med jer til de fineste hæklede juletræer. Jeg har fulgt med i tilblivelsen af dem, når jeg er forbi Yarnfreak stort set hver fredag. De er vidst ret nemme at gå til, og jeg skal i hvert fald have hæklet et par stykker. Opskriften finder du her!



onsdag den 10. oktober 2012

Hæklet pung og KÆMPE tak!

Først vil jeg lige sige tusinde gange tak til alle de søde kommentarer på mit sidste indlæg. Det varmer simpelthen så meget, når andre folk synes det, som jeg synes er super fedt, er flot. Jeg skulle hilse og sige at tæppet er mega lækket at putte under, og vi har da også taget op til flere lure under det!

Så af hjertet tak!

Videre til den hæklede pung... Jeg har afprøvet en hæklenål for Camilla/Yarnfreak, som har en spids spids (altså nålen, ikke Camilla), så man kan stikke i gennem stof. Nålen kan findes lige her. I dette tilfælde har jeg stukket i gennem en lynlås, så pungen er hæklet fra lynlåsen og ned, og så lige syet sammen i bunden med nogle næsten uynlige sting. Opskriften på mønstret kan også fåes hos Yarnfreak, men jeg har både hæklet med tyndere garn og jeg har lavet lidt om på mønstret, med hjælp fra Camilla til hæklecaféen i søndags. Nu til billeder!


Alle mine hæklenåle + lille blikdåse med nåle kan være deri


 Bunden. Toppen, hvor jeg har stukket i gennem lynlåsen

Sådan fungerer nålen! Det er skide smart, og det er intet problem at stikke i gennem lynlåsen.

torsdag den 27. september 2012

Hæklet tæppe

Endelig er jeg blevet færdig med mit hæklede tæppe!! Det måler 120 x 180 cm, og bliver helt perfekt her til efterår og vinter. Det er hæklet i Peruvian uld fra Yarnfreak, neon garnet er også derfra. Det er så lækkert og så tyk.




Jeg har hæklet omkring 170 romber i alt, og brugt næsten 40 nøgler. 13 grå, 13 hvide, 13 sort og 1 koral. Det er hæklet på en nål 6, men hvis jeg skulle hækle det igen, ville jeg nok gøre det på en 6,5'er (jeg hækler fast). Romberne er syet sammen. Kanten er bare hæklet af fastmasker.

1. række: 2 lm
2. række: 1 fm i første lm, 1 lm til at vende på
3. række: 2 fm i m, 1 lm til at vende på
4. række: 1 fm, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på
5. række: 1 fm i hver m, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på
Gentag række 5 til den ønskede bredde. Jeg har hæklet til jeg havde 20 masker. Herefter gøres det omvendte, hvor de to sidste masker på hver række hækles sammen.


UPDATE: Ny forbedret opskrift her (klik)!


UPDATE:

Der er flere der er gået i gang med "mit" tæppe, og tænkte jeg lige ville linke til dem. Skriv gerne til mig, hvis du er i gang :)

Louise//strik bed elsk
Jean//Jeans Finurligheder
Frk. Smed 
Sofie//Knödelicious
Kaptein Biff
Hanne//Grøn Græs 
Anne//Mama Björk

Nogle laver også puder:
Lykke//LykkeDyret 
Camilla Drejer


lørdag den 25. august 2012

Penalhus

Jeg har syet et nyt penalhus til Jeppe. Jeg lovede ham det faktisk sidste år, men har altså først fået lavet det nu. Typisk. Jeg har fulgt denne DIY , og det var egentlig ret ligetil! Nu har jeg endelig lært, hvordan det er man får lynlåsen sat i, i punge og lignende.





Spidsen er blevet en smule misformet, men af et første forsøg, er det gået ret godt! Det kan være jeg laver et til mig selv på et tidspunkt.

onsdag den 22. august 2012

Sweatshirt

Jeg har med inspiration fra Pinterest, syet en ny sweatshirt til mig selv. Synes den er blevet ret god, men der er nogle ændringer til den næste jeg skal lave. Stoffet på skulderne er noget gammelt noget, jeg har arvet efter min mormor. Synes det er så fedt når jeg kan bruge hendes gamle materialer. Så er det lidt som om, hun stadig er hos mig.



tirsdag den 21. august 2012

Æske makeover

For lang tid siden bestilte jeg BoligMagasinet, hvor der fulgte 3 House Doctor æsker med. Dem her. Jeg har aldrig været særlig vild med den sorte af dem, så derfor har jeg ny givet den en make over. Det med blomsterne er vintage og det andet er fra Ferm Living. Begge dele købt på Trendsales.





Der er også kommet ny knap, nye snørrehuller og nyt neongult elastik. Jeg er meget tilfreds!

onsdag den 27. juni 2012

Skammel

For flere år siden købte jeg sådan en rød, gul og blå skammel, som kan drejes op og ned. Den har nu endelig fået sig en make over, og har fået plads i køkkenet.



Jeg har spraymalet stellet med Belton Molotow maling i farven Carambola.

søndag den 17. juni 2012

Nyt spisebord


Eller så nyt er det heller ikke, men jeg har ikke vist det frem før. Det er lavet af et Melltorp stel fra IKEA på 125x75 cm og en krydsfiner plade (fra STARK). Før havde vi bordet der er en halv meter længere, men efter vi har flyttet rundt i stuen, fik vi lidt pladsmangel, og gik derfor en størrelse ned. Pladen har jeg skåret til med rundsav, slebet og lakeret 7 gange. Jeg synes, det er blevet super fedt, og vi er begge to rigtig glade for det. Både pga. den rå stil, men også fordi det er den halve meter mindre.





Vi har endelig fået en smule styr på det vi før kaldte "stolekaosset". Da vi var til lagersalg ved Hay, købte vi en af de turkise Ru stole, som passer helt perfekt i farven til Eames stolen. Jeg har spraymalet tremmestolene sorte (før var den ene rød og den anden lakeret træ), så det bliver mere en helhed. Jeg er rigtigt godt tilfreds med vores "spisestue".

lørdag den 16. juni 2012

På min arm

På min arm sidder for tiden; mit fine, fine ur (som desværre ikke gå længere, da batteriet er lækket og det vil koste mange penge at skife urværket. Pyt det er pænt alligevel) som jeg har arvet efter min mormor, hjemmelavet, knyttet armbånd af vokset bomuldstråd (inspirationen er fundet her) og et lækkert orange glasarmbånd, som min moster har lavet.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...