Jeg har leget med perler. Inspirationen er hentet lige her hos Lullaby & La La. De pynter nu væggen lige over gulvet på badeværelset. Jeg kan mærke der allerede er flere på vej.
(lad lige være med at lægge mærke til at vi endnu ikke har fået lavet den gummifuge, vi mangler. Bumbum, gad vide, om vi når det, inden vi flytter?)
I morgen skal jeg vise jer min nye bedste ven! Ihi!
Viser opslag med etiketten badeværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten badeværelse. Vis alle opslag
fredag den 28. oktober 2011
lørdag den 7. maj 2011
Badeværelse!
Så fik jeg taget billeder af badeværelset. Jeg ELSKER det. Synes det er blevet pisse lækkert, og det er bare skønt at kunne få i bad uden at HELE badeværelset er fuldstændig vådt.
Badeværelset før.
Brusenichen (tænk vi har sådan en nu!!)
Toilet, og sød nu toiletspand i grøn.
Til højre for vasken skal der sættes et lille smalt skab op.
Vaskemaskinen! Uuuh det er dejligt. Der skal monteres en bordplade over og nogle hylder til ting.
Badeværelse fra gangen.
Total luksus kæmpe bruser! Vi mangler at fuge i toppen af fliserne. Det bliver nok først gjort efter optagelsesprøve 14.-15. maj.
Fin lille vask med nyt håndklæde fra Marimekko. Ønsker mig badehåndklæder i samme model i fødsesldagsgave.
onsdag den 4. maj 2011
3 x ja
JA - badeværelset er færdigt!
JA - soveværelsesvæggen er tapetseret!
JA - det er knaldhamrende smukt, lækkert, fantastisk, vidunderligt, grønt, turkist, dejligt, tiltrækkende og meget meget mere
søndag den 24. april 2011
Pip pip
Jeg lever endnu, bare lige hvis nogen var blevet bekymret! Har haft ret travlt, og vi har jo boet hos min mor under renoveringen af badeværelset, så det er ikke blevet til så meget med det her bloggeri. Men badeværelset er næsten færdigt! Vi har brugt ferien på at spartle, spartle og spartle og så har vi malet i dag. Det bliver bare knald godt! Vi mangler stadig at få sat vask, brusearrangement og alle småtingene op. Det gør håndværkerne i næste uge, og forhåbentligt gør de det hurtigt (ja, jeg drømmer!).
Vi har også fået bestilt tapet til den nye væg i soveværelset. Det er fra engelske Sanderson. Jeg er totalt tosset med det, og heldigvis kan Jeppe også lide det! Han har ellers nedstemt ethvert tapet, jeg har vist ham (heldigvis, for så brugte jeg længere tid, og fandt det her!). Vi har købt noget maling i den røde farve som på den her udgave af tapetet, og indhakkene under vores vindue skal males i den farve. Så skal jeg også have malet en gammel ramme fra min morfar, sådan en guld en med masser krummelurer, og lavet den til en opslagstavle.
fredag den 18. marts 2011
Undskyld...
... min kære dør, det var ikke meningen du også skulle afklædes dit fine hvide dress!
I hvert fald ikke lige nu... Vi skal have lavet nyt badeværelse (jubii!), og håndværkerne starter mandag. I mellemtiden flytter Jeppe og jeg hjem til min mor i Risskov. Det bliver svært at bo her, for vi udvider badeværelset med 80 cm ind i soveværelse, så vi får en separat (!) bruseniche. Vi har et typisk lejlighedsbadeværelse på ca. 2,5 kvm med terazzo gulv og brusested over håndvasken.
Yesyes, lige det wellnesbadeværelse man drømmer om, ikke? Men snart er det forbi! Og jeg GLÆDER mig! Har jeg nævnt vi får egen vaskemaskine? Nå ikke, men det gør vi dæme. I love it!
Tilbage til døren. De fleste af rørene bliver lagt ind i væggene, men der er 4 rør ( stigestrenge tror jeg, de kaldes?) som ikke bliver gemt væk, desværre. Men så skal de jo slibes ned og males, og da vi selv står for malingen, så kunne jeg da ligeså godt gå i gang med at fjerne den gamle maling, som ærligt talt ikke sad for godt fast. Døren skal også males igen, og jeg har tænkt mig at male noget i "hullet". Døren kommer med hjem til min mor, meeen det stopper mig da ikke i at lave en masse rod her, vel? (læg lige mærke til måtterne. Der er lidt MasterCard tema over dem)
Sådan er det. Bare ærligt at man ikke malede dørene ordentligt, dengang man flyttede ind! Se lige hvilken farve dørene har været (og dørkarme og altaner for den sags skyld) originalt
Jeps, grøn. Yndlingsfarve numero uno! Har spurgt Jeppe om vi ikke nok kan male den grøn, han svarer blankt nej. Øv! (men det bliver måske også meget hidsigt i vores lille gang, hmmhmm..)
Og vi var da også lige forbi Flügger og købe maling og diverse til projektet. 2400 bobs. Men så er der også maling nok til at vindueskarmen og vinduerne i soveværelset kan blive malet (hvilket de trænger gevaldigt til).
Det var alt for mig lige nu! God weekend. (Jeg har en følelse af at det er lørdag, jeg ELSKER den følelse om fredagen!)
Abonner på:
Opslag (Atom)

