mandag den 30. maj 2011

Lille skrin

Nogle gange er ting bare længe undervejs. Præcis sådan er det med dette lille skrin. Det har været en af de ting, som bare ikke rigtigt er blevet færdige. Det er det så nu. Og så er det ikke engang blevet 100 % vellykket! Det irriterer mig så grænseløst når man bruger masser af tid på noget, og det så bare mislykkes. Pisse træls, for nu at snakke århusiansk. Nå men det er nu meget fint alligevel med manglede lås og skævhed.




Sidder lige og opdager at farverne passer super godt til mit profilbillede!

Nyt i lejligheden

I weekenden fik vi sat nogle ting op i lejligheden. Her er det vores alternativ til en tallerkenrække i køkkenet. Det er træ gallerihylder fra IKEA. Det fungerer bare meget bedre end en tallerkenrække ville have gjort. Jeg elsker det. Synes det er lækkert at man kan se kogebøgerne, i stedet for de ligger i en bunke ovenpå køkkenskabet. 


Det lille skab hængte på mit badeværelse da jeg boede hjemme ved mor. Det har vi også fået hængt op. Det er super fint, men kunne godt trænge til en omgang maling. Det har et spejl monteret på bagvæggen, hvori vores super mega flotte tapet spejler sig i. Skabet hænger over mit sybord på soveværelset.


Det her skuffedarium er lavet til en af mine forældres allerældste venners datter på 10. Håber hun kan lide det. Moren bestilte bare et i "pigefarver" (hader det ord), så håber jeg har ramt noget de kan lide :) Det ligger nu også på Amio.


Og se så lige hvad jeg fandt til storskrald! Den er bare super, super fin, og tror den skal hænge under det lille skab på soveværelset. Så kan der være bånd, perler, knapper og alt muligt andet i.


To-do liste

Inspireret af mange andre i blogland, vil jeg da også lige offentliggøre min to-do liste (så kan det være, jeg får afkrydset flere opgaver jo!). Der er intet system eller prioritering i listen, det er bare en lind strøm af ting der skal laves :)

- Sy puder + madras til mor færdig
- Hækle puder
- Male ramme til opslagstavle
- Betrække hynde til altanbænk
- Sy penalhus til tusser
- Sy Chicago Bears penalhus til Jeppe
- Male altanen
- Male indhak i soveværelse
- Sy puder til sofa (gråternet med turkis tittebånd)
- Dele madras i 3 + sy betræk
- Sætte hylde op over skrivebord 
- Sy sengetøj
- Sætte rullegardin op 
- Sætte gallerihylde op over seng
- Fuge badeværelse + male
- Sætte bordplade + hylder op på badeværelse
- Rydde ud i sko
- Sætte ny skuffe-dims op
- Sætte tallerkenrække op
- Ordne fodlister i soveværelse
- Male "pletter" på soveværelsesvæg
- Male vinduer i soveværelse
- Flytte stof + andet fra stue til soveværelse

Lidt system så, den er i hvert fald farveinddelt efter opgavens type! Jeg elsker lister :D

Tintin

Både Jeppe og jeg elsker Tintin. Det afspejler sig i nogle af vores ting herhjemme.

Terry sidder og passer på stikkontakten i stuen. Han er selvfølgelig lavet af perler!

Lille maleri som Jeppe havde med hjem fra Kina. Det hænger i gangen og hilser velkommen.

Den mystiske stjerne forsiden som plakat. Pynter over sofaen ved siden af en Ferrari plakat fra ARoS udstillingen om racerbiler. Wroooom.


Tegninger til print

Jeg har tegnet et par tegninger, som jeg tænkte jeg lige ville dele. Så kan man jo printe dem ud og farvelægge, hvis man har lyst til det :) Tryk på billedet for fuld størrelse.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...