tirsdag den 17. juni 2014

[g]uld

Jeg har købt nyt garn, igen, og det er noget af det fineste jeg længe har købt. Det er [g]uld, plantefarvet og lækkert. Først er det bejdset med alun og vinsten (læs mere her), og bagefter farvet med naturmaterialer. Mit er f.eks. farvet med birk+jern, kraprod, indigo og valnød. Det er pænt med pænt på, så nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal hækle/hakke/strikke. Løbelængden er laaaang (650m/100g), så der skulle gerne være til et par projekter. Jeg overvejer meget et Stephen West sjal, enten Vertices Unite eller Smooth Move. Mon ikke der også kommer en hakket pude med de røde farver? Bare den "klassiske" med melerede striber. Det tror jeg. Hvad ville du hækle/hakke/strikke ud af det?
Jeg var heldig og fik lov at låne en garnvinde af en gennem Yarnfreak. Det går så meget hurtigere end når det er Jeppe der holder ;-)


Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

tirsdag den 3. juni 2014

Hakkeworkshops hos Yarnfreak

Så har jeg planlagt flere hakkeworkshops i samarbejde mod Yarnfreak. De bliver afholdt i Yarnfreaks hyggelige lokaler, Hendrik Pontoppidans Gade 2. Tilmelding foregår direkte hos mig på: kontakt@pescno.dk. Emne: Workshop Aarhus 

Workshop 1: onsdag d. 18. juni kl. 17-20
Workshop 2: søndag d. 29. juni kl. 14-17
Workshop 3: tirsdag d. 8. juli kl. 17-20

Pris: 300 kr. 


Du skal ikke medbringe noget til workhoppen. Der stilles garn til prøvelap til rådighed og hakkenåle kan lånes. Det er også muligt at købe garn og nåle på workshoppen.

Vi starter helt fra bunden, men det er en god idé at kunne hækle luftmasker og fastmasker. Du vil lære en masse forskellige masker, farveskift, tricks til pæne kanter og meget mere. Hvis du kan hakke det mest basale, kan du sagtens deltage alligevel. Jeg underviser meget uformelt, og deltagerne lærer det de gerne vil.


Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

fredag den 16. maj 2014

Messing krukke

Jeg har købt en messingkrukke. Synes den minder meget om modellen fra Skjalm P, bare 395 kr. billigere (jeps, den kostede kun en 5'er!). Efter en tur med pudsemiddel og knofedt skinner den. Måske låget får samme tur snart

Illustrationen har jeg købt af PernilleE. Pænere ramme coming up! Knud Kyhn bjørnen har jeg arvet af mine bedsteforældre, og betyder meget for mig. 


Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

onsdag den 7. maj 2014

Siden sidst....

 ... er der mange mange ender der er blevet hæftet
 ... har jeg taget produktbilleder. Nu mangler de bare at blive lagt på min webshop
 ... har jeg ryddet op og ud i mit bomuldsgarn. Søde Jonna // ByFonna får overskuddet
 ... er der kommet ny udsigt fra vores køkken
 ... er min bette lillebror blevet konfirmeret og fejret. Hvor faen blev tiden af?!
 ... har jeg nydt Aarhus fra stranden ved min far
 ... har jeg givet en masse tråd væk
... er der kommet lidt mere styr på mit broderigarn på vindsler fra Karen Marie Dehn

Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

onsdag den 26. marts 2014

Hakkeworkshops i Aarhus!

Så er jeg klar med flere hakkeworkshops. Denne gang bliver det holdt hos Yarnfreak i Aarhus

Workshop 1:    9. april kl. 17-20 

Workshop 2:    22. april kl. 17-20

 Workshop 3:    30. april kl. 12-15 Ændret til kl. 17-20

Workshop 4:    12. maj kl. 17-20


Yarnfreak, Hendrik Pontoppidans Gade 2, 8000 Aarhus C


Pris: 300 kr.

Booking: kontakt@pescno.dk







Hakning (eller tunesisk hækling) er en mellemting mellem strik og hækling. Hakning er ideelt til puder, plaider, halstørklæder ol. På workshoppen vil du lære de mest grundlæggende masker og små fifs til at få en lækker finish.  


Du kan booke en plads ved at skrive til mig på kontakt@pescno.dk. Betaling kan ske ved bankoverførsel eller MobilePay. Du er først sikret en plads, når jeg har modtaget betalingen. Der er i alt 8 pladser på hvert hold.


Materialer til et lille startprojekt stilles til rådighed af Yarnfreak. Du kan låne en hakkenål på workshoppen, men du er også velkommen til at tage dine egne med.


Hakning er ikke svært, dog skal du kunne de basale hækleteknikker, som luftmasker og fastmasker.


Har du spørgsmål til workshoppen er du velkommen til at skrive på kontakt@pescno.dk





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...