tirsdag den 8. maj 2012

Hæklet brødkurv opskrift

Jeg har hæklet en brødkurv i zpagettiresterne fra hængekurvene. Garnet er som altid, købt hos min garnpusher Camilla, der har butikken Yarnfreak, som ligger en spytklat fra vores lejlighed.








Her følger lige opskriften. Det er min første, så ris og ros modtages gerne!
Kurven er ca. 20 cm i diameter og 5 cm høj, men den kan selvfølgelig både laves med større/mindre diameter og højere/lavere sider.

Det kan være en god idé at forskyde udtagningerne lidt. Det gøres ved at hækle et par fm før omgangen begyndes. På den måde undgår man at kurven bliver sekskantet. I stedet bliver den pæn og rund. 

Start med en magic ring
1. omg: 1 lm, 6 fm i ring (6)
2. omg: "2 fm i hver m" (12)
3. omg: "2 fm, 2 fm i næste m" (18)
4. omg: "3 fm, 2 fm i næste m" (24)
5. omg: "4 fm, 2 fm i næste m" (30)
6. omg: "5 fm, 2 fm i næste m" (36)
7. omg: "6 fm, 2 fm i næste m" (42)
8. omg: "7 fm, 2 fm i næste m" (48)
9. omg: "fm i bagerste led" (48)
10. omg: "fm i hver m i begge led" (48)
Gentag 10. omg. indtil ønskede højde er nået. Jeg har hæklet 3 omgange.

Håber opskriften kan bruges!  Hvis du er i tvivl om noget, så bare spørg

9 kommentarer:

  1. Har netop modtaget en sending zpagettigarn, så er superglad for din opskrift!!! Tak!

    Hvilken str. hæklenål har du brugt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt ;) Jeg tror jeg har brugt en str. 10, men da zpagettigarn jo er forskellig fra farve til farve, så er det lidt svært at rådgive om, hvilken størrelse nål du skal bruge :) Det skal dog hækles ret fast når det er en kurv, så siderne kan bære sig selv

      Slet
  2. Hej,
    superfin kurv, som jeg godt kunne tænke mig at hækle, bare et enkelt spørgsmål: har du hæklet den i 'spiral' eller skal man starte hver omgang med en luftmaske? Jeg synes tit runde ting bliver pænere i spiral, men er lidt i tvivl om, om kanten til sidst så bliver pænt jævn.
    Vh Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit.
      Jeg har hæklet bunden i spiral, men på den anden sidste række har jeg lavet en km i sidste m og så en luftmaske og så hæklet en omgang og hæftet i lm med en km. Siderne har jeg så hæklet rundt i omgange, fordi de ikke er så høje. Når jeg til gengæld laver en kurv med højere sider, så hækler jeg også dem rundt i spiral, men laver samme trick som i bunden. Jeg ved ikke lige om det er forståeligt, ellers er du velkommen til at skrive igen :) Klem Pernille

      Slet
  3. Hvor meget garn har du brugt?
    Mvh. Connie

    SvarSlet
  4. Halløj.

    Jeg er gået i gang med din flotte kurv, men jeg er nybegynder i alt det hækling her og min bund bliver ikke flad? Den bukker sådan op når jeg hækler rundt, hvis det giver mening. Ved ikke om du kan hjælpe mig med, hvordan du har gjort?

    Mvh Louise

    SvarSlet
  5. Hvis man har et nøgle på 900g er det nok til en brødkurv ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel. Ja det er mere end rigeligt!

      Slet
  6. Hej :-) Den er godt nok vildt fin! Tror du den vil kunne bruges hvis man lavede en der var større til fx ens kat eller bliver den for blød rundt i kanten? :-) Synes bare den kunne være så sød til det formål ;-)
    Vh Sasha

    SvarSlet

Yay! Jeg er vild med kommentarer. Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...